PULS inviterer til DHL d. 28. august 2026
Kom og vær med til en fantastisk dag med dine kollegaer. PULS sørger for mad og drikke til alle uanset om man løber, går eller hepper.
Teltet åbner op om eftermiddagen omkring klokken 15, hvor os der er mødt frem hjælper hinanden med at gøre teltet klar til årets DHL. Vi håber på en fortsættelse af de sidste års store succes, hvor der var rigtig mange der deltog og havde en hyggelig dag/aften. Så tag fat i dine kollegaer og få jeres afdelinger med ind til en dejlig dag.
Hvis der er nogen som ved I får nye kollegaer der starter den 1. August eller 1. september, så se om I ikke kan få fat i dem inden, så de kan gå ind og tilmelde sig. Tror ikke en bedre start på deres DXC tid kan arrangeres.
Der er nedenstånde muligheder for at tilmelde sig:
- 5 gange 5 km. stafet, Her løber man i forlængelse af hinanden.
- 5 km. Walk hold. Her går alle fra DXC samtidig. Der gåes i forskellige tempo, men alle starter næsten samtidig.
- Heppekoret – der består af entusiastiske kollegaer.
Hvis du ønsker at deltage på et stafet hold, så kan du samle et hold af 5 personer. Alle fra holdet skal skrive samme holdnavn ind ved tilmelding.
Hvis du ikke har noget hold, så kan du tilmelde dig ”Uden hold” og PULS vil hjælpe med at sammensætte hold. Vi håber, at rigtig mange kommer med ud på en løbe- eller gåtur.
Vi har valgt igen i år at indkøbe trøjer til alle dem der deltager. Det skyldes at det var svært at heppe på de kollegaer der kom lbende, fordi det var svært at genkende kollegaer når de ikke havde ens trøjer på.
For personer der ikke er medlem af PULS samt eventuelle gæster, koster det 400 kroner at deltage (men melder du dig ind ved tilmelding er det GRATIS!). Så hvis du ikke allerede er medlem af PULS, så benyt denne chance for at blive det. Indmelding er bindende i 1 år.
Mere information og praktiske oplysninger som teltnummer fremsendes i ugen op til løbet.